fredag den 21. december 2007

Ting nr. 3 - Rss - viste sig at være ikke helt uden problemer...

Så har jeg fået oprettet RSS. Det viste sig at være lidt mere kompliceret end forudset. Og så havde jeg også sprunget over hvor gærdet var lavest (endnu et "morfar ord"??) - noget jeg godt ved jeg har tendens til... Var bare gået i gang uden at læse hele opgaven og kunne derfor ikke finde Google readeren. Hrmmmmm.......

Sendte straks en mail til "Luther lagkage" og i mellemtiden fik jeg hjælp at en sød kollega. Mailen med hjælp fortalte mig på en sød måde at jeg nok ikke havde læst hele opgaven, for der stod en vejledning lidt længere nede......

Jeg valgte selvfølgelig en Google reader og fik både succeer, en enkelt fiasko og opdagede flere hjemmesider der ikke tilbyder RSS, men gerne vil sende nyhedsbreve.
Det betyder, at jeg stadig ikke har fået oprettet kontakt til den hjemmeside jeg helst ville have RSS fra, nemlig http://dk.playstation.com/ps3/
Det er den officielle Playstation web-side.
Og at, Faraos Cigar, Børnekultur portalen og Den gamle skole "kun" tilbyder et nyhedsbrev.
Men, jeg fik da oprettet forbindelse til 4 andre interessante hjemmesider:

Gamereactor. Online spillemagasin med mange relevante oplysninger og spil anmeldelser.
Fantask. Fantasy og tegneserie boghandel i KBH.
Litteratursiden - De seneste 10 nyheder. Hjemmesiden kræver vidst ikke nærmere introduktion...??
Havenyt. Siger sig selv - handler om haver m.m.
Det er da helt utroligt! Nu begyndte jeg på det her allerede i morges da jeg kom. Har i mellemtiden fået udlånsvagt og bliver da bare forstyrret hele tiden. Så dette indlæg har "taget mig hele dagen" at få skrevet!
Det er jo ellers godt at få kunder i butikken...
Nå, til slut; Rigtig god jul og godt nytår til alle!!

Ingen kommentarer: