torsdag den 3. september 2009

Please, Marcus, slå brættet ned, eller, Hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder altid mangler sko 2

Åh nej ups.... Så skrev jeg et indlæg og fik en kommentar - som jeg ikke har set, før nu... :o(
Undskyld! Skal prøve at give dig en plausibel forklaring MARCUS.
Den kommer her :o)
Du spørger til den evig diskussion om mand, kvinde og toiletsæde.

Jo, ser du, lad mig fortælle dig en historie fra det virkelige liv.

Da jeg studerede i Aalborg delte jeg på et tidspunkt toilet med en hel masse unge fyre. Og jeg siger dig, det var ikke noget lækkert fællesskab. De delte hjertens gerne alt med mig - og jeg mener virkelig ALT! De tørede aldrig op, eller kun delvist. Hverken når de næsten ramte toilettet, eller når det gik mere end galt - du ved, mænd sætter sig jo ikke ned, vel??!
Ofte glemte de at skylde ud... :o(

De slæbte reklamer med der ud, men reklamerne blev liggende på gulvet når de gik igen - jeg spekulerede arrigt på om de troede at reklamerne selv var gået ud i skraldebøtten eller hva´??

I den fælles rengøringsordning hvor vi skiftedes til at gøre toilettet rent, var det gerne sådan at der altid var en eller anden "smart ass" der havde skrevet at han havde gjort toilettet rent, 3 dage efter mig... Og så blev der ellers ikke gjort rent igen, før jeg ikke kunne holde det ud og ordnede det endnu en gang.

Når jeg kom der ud, var sædet ALDRIG ALDRIG! slået ned. Det var altid OPPE og til sidst blev jeg så skide sur at jeg begyndte at sætte små gule post it på undersiden af sædet, så når det blev løftet, (efter jeg havde slået det ned selvfølgelig) kunne man ikke undgå at finde sedlen med "Så slå dog sædet ned! Tak". Mærkeligt nok, virkede det bare aldrig efter hensigten.

Nå, lang historie, bare for at beskrive hvor frustrerende det er for kvinder at dele toilet med mænd, knægte og små drenge.

Her kommer den VIRKELIGE årsag til at kvinder gerne vil have at sædet er slået pænt ned - hold fast, for der er mere end en begrundelse:

1; Slå sædet ned, så man ikke kommer der ud til "den dejlige hilsen" der ikke er skyllet ud eller som delvist stadig hænger fast på siden af kummen. Overraskelsen kan komme tids nok, når man løfter sædet.

2; Vi kvinder ønsker heller ikke vores gæster, der går ud på toilettet for at nætte sig, skal opdage "overraskelsen" før det er bydende nødvendigt. De skal kunne nætte sig i fred, helst uden at opdage din lille hilsen.

3; Det sker at vi kvinder går på toilet om natten og da vi nu skal sidde ned, så er det en absolut fulstændig ubeskrivelig ulækker måde at vågne op på, når man har sat sig på direkte på toilet kummen, istedet for på brættet. Det er sådan en situation der er ophav til ordsproget "en brat opvågnen". Ad, ad, ad! Det er koldt og man spekulerer på hvad man nu har sat sig i.
Du ved jo godt, at du står op når du skal og ganske sikkert synes du som alle andre mænd, knægte og små drenge, at I har helt styr på sagerne, men ved du hvad? Det er som regel vi kvinder der gør toilettet rent og vi ved, at DET HAR I IKKE!!! Så vi ved, at vi ganske sikkert har sat os oven i, jah..., you name it. Altså en både en kold og forfærdelig ulækker fornøjelse, der giver en lyst til at styrte direkte ind under bruseren. Også midt om natten.

Mon det er forklaring nok?
Eller har jeg misforstået dit spørgsmål. For jeg synes det måske kan læses med mere end en fortolkning.??! Eller hva´?? :o)

P.s. Når det kommer til stykket, så handler det vel i bund og grund om at tage vare på hinanden og respekt. Så, elsker og respekterer manden kvinden, så slår han brættet ned, ikke? Om ikke andet, så bare for at gøre hende glad - eller for at få hende til at holde mund... ;o)

onsdag den 2. september 2009

Billeder fra sidste år




Sider lige og kigger billeder og opdager et par stykker der bare er gode og stemningsfulde. En hel masse andre ville nok kunne have taget perfekte billeder og billedredigeret dem endnu mere perfekte, men jeg mig selv, er nu godt tilfreds med mine disse billeder.

mandag den 31. august 2009

Helt vild med - RYTTERIET!!

Mangler du noget sjovt at lytte til når du sider ved din PC? Så prøv med DR P2´s RYTTERIET!! Her får du grinegaranti, siger jeg dig.

Hører det selv i tide og utide og tager efterhånden mig selv i at gentage både det ene og det andet fra de gode udsendelser.
Af dem alle er det Snobberne jeg elsker mest. Kunne høre på dem i timevis og undres og grine og spekulere på, om der mon et sted der ude, rent faktisk findes nogen, som Fritz og Poul.

Her får du et link til de sjove gutter og så må Du ha´rigtig go´fornøjelse ;o)

http://www.dr.dk/P2/Rytteriet/forside.htm

torsdag den 13. august 2009

2008 Aston Martin DBS


2008 Aston Martin DBS
Originally uploaded by Allen Qu
Jamen haløjsa! Her har vi jo nyeste til samlingen. Oh, hvor ku´det være fedt. Og stadig skulle der stå Moove it på nummerpladen.
Må hellere få Lottoet inden Lørdag... Må håbe lykken er med mig, ikke??!

tirsdag den 14. juli 2009

Nye billeder

Så har jeg endelig fået taget billeder og uploaded dem til min pc. Har valgt nogle få ud og vil lægge dem på min blog. Nøj hvor er mine børn godt nok blevet større. Glæder mig til billeder helt uden sut og ble. Det må være lige på trapperne.

mandag den 15. juni 2009

Ny bil, juhuuuuu!!

Så har jeg endelig fået en ny lille dyt. Eller, helt lille er den ikke. Den er faktisk større end den gamle. Men stadig en Mazda. Og så er den hurtigere på aftrækkeren end den gamle. Såh, jeg tror jeg bliver glad for den. Glæder mig til at køre rigtig meget i den - har faktisk lyst til bare at køre og køre og køre, så jeg bliver vant til den hurtigst muligt. Det kan jeg jo desværre ikke, er jo på arbejde og bagefter skal jeg hente unger...

Har allerede siddet og pillet og fiflet med radio, vinduer og alle mulige dingenoter, hældt benzin på og holder p.t. skarpt øje med benzin måleren, for at regne ud, hvordan det fremtidige benzin forbrug kommer til at se ud osv., osv. Gad i grunden nok vide om mænd gør det samme når de får ny bil? Altså om det er det samme vi ser efter og afprøver? Kunne egentlig være et ret interessant studie i sig selv...??!

onsdag den 10. juni 2009

Kirsten altså... :o)

Nu sider jeg og kigger efter din lovede kommentar Kirsten, men den er her ikke! Sikke noget. Var ellers spændt på om du havde nogle guldkorn til mig. Du har jo (desværre) noget mere nabo erfaring end jeg. Prøv lige igen, så jeg kan få dine gode råd :o)

fredag den 5. juni 2009

This is me on work today...


Doris
Originally uploaded by iPoodle

Varmt i dag

Pyh, så har jeg vundet en halv dags arbejde, men det er ok, for så har jeg istedet fået mulighed for at flexe fri på nogen af de mange andre halve helligdage. Men, hvor er det dog varmt her. Gisper efter vejret med tungen ud af munden som en anden hund. Pyh...

Ellers ikke så meget nyt. Jo, jeg har fået købt mig en ny bil som jeg får i næste uge og det glæder jeg mig helt usigeligt til. Ikke så meget fordi det er en "ny" bil (ny er den ikke. Den er fra 2003) men, fordi jeg blev torpederet af en lastbil for tre uger siden og fik total skadet den gamle Mazda og har været uden bil siden. DET er ikke nemt når man skal hente børn. Så nu glæder jeg mig og det kan bare ikke gå hurtigt nok til min nye dyt arriverer. Jubiiiii

tirsdag den 12. maj 2009

Endelig tilbage!

Pyh, en masse vand er løbet i åen siden sidst - er det ikke sådan man siger? Pludselig er der bare gået en hel masse tid og jeg har lige opdaget at min blog ser ret så trist ud, fordi det sidste indlæg er en julehilsen.... Det er jo ikke godt, så nu kommer der en hel masse snak ;o)
Brace for impact...
Meget a propos, jeg har lige været i biografen og set den nye Star Trek film og DEN VAR GO´. Så er du fan, eller skal du først til at stifte bekendtskab med serien, så kan du godt glæde dig og se så at komme i biografen. Jeg håber der kommer en film mere og optimalt vil være hvis der bliver lavet en serie med Kirk´s unge år. Please, please, giv os en serie.

mandag den 5. januar 2009

Happy new year!!

Så blev det 2009 - det er ikke til at fatte at 2008 er gået så stærkt. Nogen gange kan det være svært at få sjælen med. Men hvor har det bare været dejligt bare at være hjemme og slappe af - så meget som det nu kan lade sig gøre med en familie på i alt 5 og hvor af de to yngste er hhv. 2 og 3 år... Det bliver til en meget arbejdsom ferie, men når det er med ens egne unger og ens eget skidt der bliver muget ud, så er det jo bare dejligt. Også selv om man bliver bragt lidt ud af fatning af og til. Og selv om man bliver træt...