Det var så den jul; Vel overstået, det er den. Så venter nytårsaften og det nye år 2008, hvor jeg skal til at lave mat. valg på "nye medier". Hvorfor vi stadig kalder dem for nye medier ved jeg i grunden ikke. Nu har vi haft en del af dem i mange år, så man kunne jo formode at vi havde vænnet os så meget til dem, at de ikke er nye længere. Ydermere kan vi se frem til, at et af dem efterhånden helt udgår i løbet 2008, så noget kommer og andet går. Her er der naturligvis tale om PS2 og det er jo en naturlig udvikling i og med at man nu kan få PS3 istedet.
Sådan kan man blive presset til at købe en ny konsol...
Jeg har stortset brugt hele dagen på at færdiggøre materialevalgsprofilen til nye medier, film og musik. Ikke et øjeblik for tidligt, da vi jo skal bruge det allerede fra Januar 2008...
Så jeg håber det ser spiseligt ud for dem der skal godkende vores arbejde.
Ellers er der ikke så meget nyt. Klokken er ved at være 16.00 og udenfor er det efterhånden helt mørkt og det blæser vidst lige så meget nu, som da jeg kom i morges.
Da havde jeg det som om jeg havde været om bord i en lille jolde i oprørte vande. Jeg blev kastet fra side til side på motorvejen, men kunne ikke se træerne bevæge sig, så jeg tænkte, at det jo nok ikke kunne passe, at det blæste så meget som jeg troede.
Det gjorde det, opdagede jeg, da jeg steg ud af bilen...
Det har været en forbavsende stille dag i udlånet i dag. Ingen børn omkring internet pcérne = ingen råben, musik, latter, skænderier eller børn der går hvileløst rundt og keder sig indtil det bliver deres tur. Mon de alle er ude at bytte julegaver og købe krudt til sjov og ballade?? Bare de i så fald ikke kommer galt af sted med alt det der bang bang.
Selv skal jeg have handlet ind til nytårsaften på Lørdag. Det bliver nok sammen med hele Danmark.... Ikke videre hyggelige udsigter.
Måske jeg skulle tilmelde sig en af de der ordninger, hvor man får friske varer leveret direkte til døren, så jeg ikke skal handle så meget som jeg gør nu.
Så, nu begynder de at komme - alle de der børn der hverken hedder Jens eller Kaj eller Peter. Så må jeg hellere få hold på skriblerierne. For de er så opmærksomhedskrævende... :-)