onsdag den 18. juni 2008

Go supermodel

Så hurtigt moden skifter. Eller en trend. Min datter har spillet Habbo på nettet og det er der godt nok kommet en del konflikter ud af - det er en såkaldt gratis online spille for tweens. Det er bare det, at det ikke er så gratis endda. For at det skal blive rigtig sjovt, så skal man betale kontant for adgang til vip funktioner og så begynder det at blive dyrt for en forældre. Det har jeg måttet sande.

Habbo er nu her bare et par måneder senere, blevet helt yt og in er istedet GoSupermodel. Det har jeg så forsøgt mig med, bare for at se hvad det er for noget. Og jeg kan sådan set godt se at det er noget der "fanger" de små, halv store piger. Det er et dansk, meeget lyserødt online spil som Habbo (Habbo er ikke lyserødt, men dansk) men med mest appel til piger.
Endnu er min datter ikke begyndt at plage om at købe sig til penge på denne hjemmeside, men jeg gruer for når hun opdager at det er en mulighed. Plagerierne vil ingen ende ta´. Og når noget går galt og / eller pengene er væk, eller hacket, så bliver der en tuden og en sorg så stor at det ikke er til at forstå.
Kender nogen i forvejen Trollz´s hjemmeside (på engelsk), så kan man godt lidt sammenligne GoSupermodel med den. Jeg tænker at GoSupermodel har låndt kraftigt fra Trollz. Men det er også et virkeligt godt koncept. Fordelen ved GS er bare, at det er en dansk hjemmeside. Så kan alle danske børn der kan læse være med.

For alle interesserede voksne, så er der et link til GS fra overskriften i dette indlæg.
Rigtig god fornøjelse. :-)

mandag den 16. juni 2008

Min computer er kaput!

Min datter og jeg deler computer - hun bruger den efterhånden mere end jeg gør. Og nu da jeg skulle bruge den selv, så ville den ikke. Gram i hu fik jeg kaldt min ægteviede op til åstedet og ville have ham til at ordne den. Han er edb mand, så det måtte han jo kunne ordne. Men jeg skulle blive klogere. Det er simpelthen harddisken der er røget sig en tur. Så alle mine dokumenter, alle mine links, alle mine billeder og hvad jeg ellers har, er væk. Bare simpelthen væk. Det er forfærdeligt! Der kan jo efterhånden ligge et halvt liv på sådan en computer. Og hvem tænker på at tage backups? Ikke almindelige mennesker hvertfald.
Da min bedre halvdel nu er edb kyndig vil det måske være muligt at rede nogle af mine filer, men intet er sikkert.
Nu gik det pludselig også op for mig at jeg ikke længere har adgang til min netbank...! Oh rædsel. Jeg er af den slags der hver eneste måned forsøger at leve for den løn jeg får udbetalt, men hver gang må ty til de reserver jeg lægger til side til dårligere tider, så reserven bliver tømt hver måned og er ikke eksisterende. Jeg sidder efterhånden hver måned og overfører penge fra min ene konto til min anden konto. Nu er jeg da nødtil at tage et smut forbi min bank - I ÅBNINGSTIDEN! Hvem har fri på det tidspunkt? Det kan ikke være mange.
I øvrigt vil jeg gerne skifte bank for jeg synes så dårligt om den jeg har, men jeg er så dum at jeg har en lille kassekredit jeg bruger af hele tiden, så jeg aldrig kan få skiftet, fordi jeg er i minus. Det er ikke mere end 3000,- kr. det handler om, så det er simpelthen så dumt, så dumt. Tænk at blive stavnsbundet for så lille en sum. Det er ikke godt. Man skulle være pædagog eller sygeplejerske i stedet for bibliotekar. Så kunne det være jeg havde en økonomi i balance?

torsdag den 12. juni 2008

Puha, så blev det koldt

Æv, det er da godt med lidt regn så støvet kan blive skyllet væk og alt det der før var så grøndt men ikke er det mere, kan få lidt væde. Men behøver det også betyde en temperaturnedsænkning? Nu var det lige så godt med den dejlige varme. Der var ingen behov for overtøj - det er der hvertfald nu! For bare to dage siden sad jeg og gispede i varmen her inde på mit kontor. Nu sidder jeg med jakke på og fryser... Det er næsten ikke til at bære.

onsdag den 11. juni 2008

Svar til Hapo

Hej Hanne - ja det gør de jo nok. Men lige netop kørekort cd-rom´mer er jo meget udlåndte, så det må vel være en tilfældighed at alle 5 ex. stod på HB lige netop denne dag? Tror du ikke?

Måske vi skal gøre lånerne meget mere opmærksomme på at de skal reservere det de ønsker at låne, hvis det ikke er på hylden når de kigger efter det? Mange kommer og kigger efter noget der ikke er hjemme og så venter de til næste gang. Og det kan de nå at gøre mange gange før de finder ud af at det nok er bedst at spørge efter det. Så reserverer vi det. Men der kan jo reelt være gået flere måneder på denne måde, før låneren får det ønskede materiale.

Alternativt kan man jo hvis man opdager et materiale eller en titel der klumper sig sammen på et sted, gå ind og reservere en eller to ex. hjem til sig selv. Så kommer det jo "hjem til ens eget bibliotek og ens egne lånere".

Kirsten og jeg gør det, at hvis vi opdager at vi pludselig har mange ex. af en titel, så ser vi lige efter hvis ex. det er vi har fået. Og så sender vi det retur til udgangspunktet.
Det sker mest med fantasy titler. Vi opdagede fx. i sidste uge, at vi havde omkring 6-7 ex. af Skammerens datter og det er der selvfølgelig slet ikke plads til. 3-4 af dem kom tilbage til HB, I fik Jeres eget ex. tilbage til Ribe og en af filialerne i Esbjerg fik også deres ex. tilbage. Det gav luft på hylden, ka´jeg godt sige dig.
Men det kræver jo en del materialepjele hvis man skal forhindre at man får for meget af et emne eller af en titel osv. I forvejen kniber det med tid til bare at få rettet op og sat nyt frem på udstillingerne, såh.... Det bliver som regel kun når man pludselig opdager det medens man hjælper en låner med at finde en bestemt bog.

Sjovt nok synes jeg det viser lidt om "mine" låneres læsevaner - eller hvad der bliver lånt og læst mest af. Fantasy går godt. Det gør krimi også.
Mon ikke det er sådan hos de fleste biblioteker?

Et kuppet kursus

I går var jeg på kursus. Et ganske udemærket et, tror jeg da det ville have været, hvis ikke det var fordi det i den grad blev ødelagt af en kursist, der bare snakkede og snakkede og havde en mening om alt og synes at den skulle alle andre altså også lige høre. Også selv om det var forstyrrende, meget forstyrrende.
Som dagen skred frem, blev den stakkels kursusleder da også mere og mere træt at se på og efterhånden kort for hovedet og så skulle det hele vidst bare overståes - det gik pludselig meget hurtigt med at få sluttet af...
Det gik bare slet ikke efter planen og mon ikke han har haft større succes med kurset de andre gange han har optrådt på slap line med det? Kan man da kun håbe.

mandag den 2. juni 2008

Nej altså. Nu igen. Hvorfor skånes?

Så har jeg lige set på forsiden af Ekstra Bladet at en gammel mand vil bolle med en pige på 13! Længere inde i bladet læser jeg (der nu er blevet meget harm, så det måtte jeg lige læse), at en mand på 72 har kontaktet en pige på 13 år inde på Arto og overtalt hende til sex! Manden er meldt til politiet der har afhørt ham, men efterfølgende sendt ham hjem til familien, der nu kan pleje ham (!!). Han skal ikke hverken belemres eller stresses ydereligere af politiet foreløbigt - siger talsmanden fra politiet.

!!!

Hvorfor ikke? Fordi han er 72? Skal han så skånes? Det lyder som om det er det der menes af politiet. Men hvorfor skal han skånes? Den dumme, gamle, ulækre, grissebasse havde ikke til hensigt at skåne sit 13 årige offer. Men mødte op til aftalen med den hensigt at have sex med hende. Vel vidende at hun kun var 13 år.
Hvilken 13 årig pige, har nogensinde, på noget tidspunkt i verdens historien, været interesseret i at have sex med en mand på 72??
Nej, vel?

Hvorfor manden pga. alder skal skånes kan jeg ikke se. Han er selvfølgelig ikke dømt for noget kriminelt - endnu. Men han har da til fulde vist sin beskidte, forfærdelige hensigt, ved at møde op til et aftalt møde med den 13 årige. Heldigvis og godt at det viste sig, at den 13 årige var en voksen journalist.

Jeg er iøvrigt forfærdet over hvor stort omfanget af misbrugssex med børn tilsyneladende er. Er det fordi der bliver skrevet meget om det i aviserne lige nu? Så man ser det hele tiden?
Eller har det altid været et problem - i samme omfang som nu?
Som kvinde kan man pludselig få meeget stor lede ved det mandlige køn. Hvor er det en skam...