mandag den 21. januar 2008

Ting 7 + 8 - Web Messenger & Google Talk

Så sidder jeg her og er kommet for tidligt til et møde og burde vel egentlig lave noget relevant arbejdsmæssigt, men jeg kan ikke rigtig tage mig sammen. Min nat er gået med en lille grædende terrorist med tandfrembrud, så jeg er godt nok virkelig træt.....

Så jeg tænkte, at jeg da kunne skrive lidt på min blog - som en del af opgave 9 og så bliver det jo pludselig ok rent arbejdsmæssigt.
Efter en del problemer med Google toolbar, kom jeg endelig ind på Messenger, men manglede så en at snakke med. Det fandt jeg så i Fredags. Men min makker var travlt optaget af at skrive ref. til et møde hun havde været til. Og så skulle hun lige i byen og købe middag..... Så det var ikke så stabil en kommunikations linje vi havde, men vi blev da begge enige om at det var sjovt.
Det vidste jeg nu godt det ville blive. Før jeg gik på barsel, havde jeg nemlig installeret messenger på min arbejds pc, og snakkede dagligt sammen med min dejligt husbond. Lidt daglig lir medens man er på arbejde er ikke at foragte. Og det savner jeg rigtig meget.
Min husbond har i mellemtiden fået nyt arbejde og på den nye arbejdsplads, er Messenger absolut forbudt pga. edb sikkerhed. Han arbejder som edb mand hos Mærsk....
Jeg har prøvet at overtale ham til at oprette sig på webmessenger, for så er der jo ikke noget der skal down loades. Men han er ikke sådan at overtale. Han lader til at mene, at der nok alligevel er noget fusk forbundet med web messenger....

Googletalk har jeg endnu ikke prøvet, men tænker at det vel i grunden må være det samme. Dog ser jeg den forskel, at Messenger er til sjov og privatbrug, medens Googletalk er mere til arbejdsmæssig brug. Måske ser jeg forkert, men det er hvertfald det jeg tænker om det. Umiddelbart er Messenger jo meget let at gå til og vil være det for selv netamatører. Det er også sjovt at man kan bruge udtryksfulde billeder samtidig med at man skriver.
Det eneste minus kan være (og så er der faktisk to minusser), at man kan kan komme til at bruge for meget tid på det.
Og så iøvrigt, at det kan være svært at nå at skrive svar og læse makkerens skriverier på samme tid. Nogen gange kommer der svar på et sps. 4 linier længere nede, hvor makkeren for længst er kommet videre til noget andet. Og, nej, det er ikke fordi jeg skriver lange svar. Hvilket man måske godt kan tro....

Nå, til arbejdet - jeg synes jeg kan høre nogen komme. Klokken er da hvertfald så mange at der efterhånden godt måtte komme nogen, så jeg ikke sidder her forgæves og venter på at afholde møde.

Vender tilbage med Googletalk. :-)

P.s. Nu har jeg også afprøvet Googletalk og det var ok. Jeg tror nu ikke det er noget jeg vil bruge i fremtiden. Til gengæld ved jeg at jeg af og til vil bruge web messenger. Eller vil jeg? Jeg kom lige til at tænke på, at som sideeffect til 23 ting, er jeg blevet så modig at jeg har kastet mig over Facebook og Myspace. På Facebook kan man chatte med venner når de også er online og så er der jo ikke rigtig nogen grund til at bruge et eksternt snakke program. Så det vil så være i det omfang den eller de jeg vil i kontakt med ikke er på Facebook.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Kære JA-LO
Messenger er jo fint at bruge privat. Men i en arbejdssituation er man nødt til at være agtpågiven.
Derfor har jeg ikke overgivet mig til at benytte et potentielt sikkerhedshul på min arbejdsplads.
Google toolbar er heller ikke yndlingssoftware.