Tænk, nu gik jeg her og glædede mig rigtig meget til at lave mit helt eget bibliotek. Noget jeg længe har haft lyst til. Først og fremmest over alle mine tegneseriealbums, da jeg samler på mange serier m.m. Jeg havde forestillet mig, at alle mine tegneseriers forsider ville kunne blive lagt ind, så det ville være nemt og let for mig at finde ud af hvad det i grunden er jeg har og hvad jeg mangler. Men så viser det sig, at det sørme ikke bare er liiiiiige sådan, at finde og lægge bogforsider ind på bloggen, hvis det man har samlet over mange år er, jah, gammelt.... Så jeg har siddet og set mit fine forkromede tegneserie projekt forsvinde ud i horisonten hvor jeg nok ikke kan indhente det. Æv! Sikke noget bæ.
Da den første fortvivlelse havde lagt sig, tænkte jeg, at jeg nok kunne finde nogen af forsiderne inde på Saxo og det kunne jeg, men kun de nyeste og derfor meget få. Så gemte jeg dem på min pc og uploadede dem til min blog - nej jeg gjorde ej. For noget var galt. Hvad?? Længere nede på Library siden kom der en forklaring; Billeder skal enten være gif eller jpg. Min billed fil var jpeg.... Altså, at finde Saxo en gang til og søge billedet op. Gemme det og forsøge uploadning igen.
Ingen held denne gang heller. Æv, da osse. Stadig noget galt. Men nu var der bare gået så lang tid, at nu gad jeg ikke længere. Måske en anden gang.
Alternativt til min oprindelige biblioteks ide, har jeg fundet forsider til bøger/tegneserier jeg selv har og eller har læst, og kunnet finde forsider på, på min Library thing.
Så kan vi vidst godt sige at endnu en opgave er løst.
Måske gidder jeg at scanne alle mine tegneseriers forsider ind og gemme som en for Library thing acceptabel fil og så få realiseret min oprindelige ide. Men, det lydder da godt nok besværligt og tidskrævende og som om jeg har tid nok....
Nu vil jeg haste videre med denne uges sjove ting; Den lille smarte MP3!!! Jaaaaaaaahhhh!!!! Spændende. Håber jeg. Jeg har gjort som altid. Bare begyndt uden at læse på lektien..... Så nu må vi se hvor frustreret jeg bliver denne gang.... Forhåbentlig går det legende let....
N.B. Jeg har lagt forsiderne fra Library Thing ind på min nye blog, for jeg synes de hører til der. Min nye blog er nemlig om bøger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar