Så fik jeg lige den ide at søge på min lille hjemby inde på Flickr, men der var kun tre billeder. Bedre gik det med billeder fra nabobyen og jeg har tænkt mig at oploade nogle af dem til min blog. Nogle af billederne er ret flotte, fx. billedet af de blå fiskekuttere der gav mig akut hjemve. Jeg bor inde i landet, men når jeg er på visit helt derude hvor jeg kommer fra og hører havet, så bliver jeg så vemodig. Havet er en altid tilstedeværende lyd der hvor jeg er fra og den har været det hele min barndom. Man behøvede bare at åbne et vindue for at høre det.
Egentlig er man ikke bevidst om at lyden er der, den er der bare. Jeg har ikke været klar over at jeg har savnet havet, men når jeg så er på besøg hos min mor og vi tager til stranden, så hører jeg og savner havets mange, mange lyde, saltet i luften og den specielle lugt af hav. Sært som det kan præge en...??!
Jeg tror at jeg vil bo ved havet når jeg bliver gammel. Det har jeg lige bestemt. Ikke lige der hvor jeg kommer fra - der vil jeg aldrig tilbage til. Men til et andet sted med barsk og skøn natur. Og så vil jeg nyde resten af mine dage med bøger i noget med en god sidde/ligge komfort, stempelkande kaffe, god cognac, radioens P1 eller radio Skala og vinduerne og havedøren åben, så jeg bag alle aktiviteter, kan høre havet. Lyder det ikke fantastisk??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar