Hvad skal man gøre ved en genbo der konstant parkerer sin bil, så det bliver svært for mig, min mand og vores gæster at få vores biler ud på vejen uden at bule vores og hans biler?? Vi har en lang smal indkørsel og stortset hver dag parkerer min genbo og samtlige hans gæster - og han har næsten altid besøg, lige ud for vores indkørsel. Dvs. at der kun er en halv vejbane eller mindre at bakke ud på. Når jeg eller en af vores gæster ringer på, flytter han sin bil uden problemer, men på dette tidspunkt hvor vi har boet i vores hus i snart 3 år og gentagende gange har bedt genboen om at flytte sin bil, så kan han ikke være uvidende om at vi har et problem. Alligevel parkerer han konsekvent til gene for os. Så vidt jeg ved, så er det endda ulovligt at parkere lige over for en indkørsel, såh..
Nogen gode råd?? Jeg er så træt af det, men har jo ikke lige frem lyst til at starte en nabostrid. Skal jeg bare invitere ham og konen ind på en kop venlig kaffe og så bringe problemet på bane? Hun har hvertfald fattet det og er nu begyndt at parkere lidt længere væk, så hendes bil ikke er til gene. Men han er da godt nok bare en stiv stikker. Hjælp, hvad gør jeg??
Kunne måske også sende min egen mand over med en håndfuld øl, så de kan få sig en lille snak?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar